Kirurgisk røg er for mange en fast del af hverdagen i operationsstuen. Den opstår under almindelige kirurgiske indgreb og bliver ofte betragtet som noget, man arbejder videre i. Men kirurgisk røg er ikke neutral og kan påvirke både arbejdsmiljø og trivsel for personalet.

I danske operationsstuer er der i dag stort fokus på patientsikkerhed, kvalitet og effektive arbejdsgange. Samtidig fylder arbejdsmiljø og fastholdelse af personale mere og mere. Derfor er kirurgisk røg et aktuelt emne, ikke fordi det er nyt, men fordi det fortsat kræver opmærksomhed og praktiske løsninger i hverdagen.

Artiklen henvender sig til sundhedsprofessionelle i operationsstuen samt arbejdsmiljøansvarlige og ledelse, der arbejder med rammerne for det daglige arbejde i operationsrum.

Hvad er kirurgisk røg og hvordan opstår den?

Kirurgisk røg, også kaldet kirurgisk aerosol, opstår når væv opvarmes og fordamper under kirurgiske indgreb. Det sker blandt andet ved brug af elektrokirurgi, laser og diatermi. Når vævet påvirkes af varme, frigives der røg, som spredes i operationsfeltet og videre ud i rummet.

Røgen består ikke kun af vanddamp. Den kan indeholde ultrafine partikler samt kemiske og biologiske restprodukter fra det behandlede væv. De mindste partikler kan trænge dybt ned i luftvejene ved indånding.

Selvom operationsstuer er udstyret med ventilation, opstår kirurgisk røg meget tæt på operationsfeltet. Her kan almindelig rumventilation have svært ved at fjerne røgen hurtigt nok.

Sundhedsrisici ved kirurgisk røg for personale i operationsstuen

Eksponering for kirurgisk røg forbindes med gener, som mange i operationsstuen vil kunne genkende. Det kan være irritation i øjne, næse og svælg, hoste samt ubehag i luftvejene. Nogle oplever også hovedpine, kvalme eller træthed efter længere operationer.

Der er forskel på akutte gener og den påvirkning, som kan opstå ved gentagen eksponering over tid. Fast personale i operationsstuen kan være udsat for kirurgisk røg flere gange dagligt. En artikel i Fagbladet Sygeplejersken beskriver, hvordan gentagen udsættelse for kirurgisk røg kan have helbredsmæssige konsekvenser for personalet i operationsstuen.

Kirurgisk røg som arbejdsmiljøproblem

Et godt arbejdsmiljø i operationsstuen er en forudsætning for både trivsel og kvalitet i behandlingen. Arbejdsgiver og ledelse har ansvar for at forebygge unødige risici, også når påvirkningen ikke altid er synlig.

Kirurgisk røg er et eksempel på en belastning, man kan vænne sig til i hverdagen. Gentagen påvirkning kan dog stadig have betydning for medarbejdernes velbefindende. Et sundere arbejdsmiljø hænger tæt sammen med trivsel, arbejdsglæde og fastholdelse af personale.

Hvorfor almindelig ventilation ikke er nok

Ventilation i operationsrum er designet til at sikre et rent og kontrolleret miljø. Der er dog forskel på generel rumventilation og lokal udsugning. Kirurgisk røg opstår direkte ved operationsfeltet, hvor koncentrationen af partikler er højest.

Inden røgen fjernes af ventilationen, kan den allerede have spredt sig i rummet og blive indåndet af personalet. Derfor er god rumventilation ofte ikke tilstrækkelig alene.

Udsugning af kirurgisk røg som en naturlig del af arbejdsgangen

Der findes forskellige løsninger til håndtering af kirurgisk røg. Erfaringer viser, at løsninger, som passer naturligt ind i arbejdsgangen, anvendes mest konsekvent.

Hos Axel Madsen Health Care arbejder vi med løsninger, hvor røgudsugning er integreret direkte i det kirurgiske produkt. Et eksempel er CIMPAX® C-VAC, som kombinerer elektrokirurgi og røgudsugning i et instrument. Her fjernes røgen tæt på kilden, samtidig med at der skæres og koaguleres.

Formålet er ikke at tilføje ekstra udstyr til operationsstuen, men at gøre røgudsugning til en naturlig del af den måde, der allerede arbejdes på. Det kan bidrage til bedre udsyn, færre afbrydelser og et mere roligt workflow.

Fordele ved effektiv røgudsugning i operationsstuen

Effektiv røgudsugning kan mærkes direkte i hverdagen. Bedre udsyn og færre gener kan øge komfort og koncentration under operationer. Samtidig kan reduceret eksponering være med til at forebygge helbredsproblemer over tid.

For organisationen kan det betyde et bedre arbejdsmiljø, lettere dokumentation og større medarbejdertilfredshed.

Hvornår bør man tage stilling til røgudsugning?

Behovet for at se nærmere på røgudsugning opstår ofte i forbindelse med APV, arbejdsmiljø gennemgange eller når personale oplever gener i hverdagen. Ombygning eller opgradering af operationsstuer kan også være et naturligt tidspunkt.

At arbejde proaktivt gør det lettere at integrere løsningerne i de eksisterende arbejdsgange.

Ofte stillede spørgsmål om kirurgisk røg

Kirurgisk røg kan indeholde partikler og stoffer, som kan være generende og potentielt sundhedsskadelige ved gentagen eksponering.

Der findes anbefalinger og arbejdsmiljøprincipper, som peger på behovet for at begrænse eksponering, men løsninger kan variere.

Der findes både separate udsugningssystemer og integrerede løsninger. Integrerede løsninger som CIMPAX® C-VAC fjerner røgen tæt på kilden og er designet til at indgå naturligt i arbejdsgangen.

Fast personale, som opholder sig tæt på operationsfeltet gennem længere tid, er typisk mest udsat.

Røg kan ikke undgås ved mange indgreb, men eksponeringen kan reduceres med de rette løsninger.

Kilder:

  1. Barrett, W. L., & Garber, S. M. (2003). Surgical smoke: A review of the literature. Is this just a lot of hot air? Surgical Endoscopy, 17(6), 979–987. https://doi.org/10.1007/s00464-002-8584-5
  2. Brüske-Hohlfeld, I., Preissler, G., Jauch, K.-W., Pitz, M., Nowak, D., Peters, A., & Wichmann, H.-E. (2008). Surgical smoke and ultrafine particles. Journal of Occupational Medicine and Toxicology, 3, 31. https://doi.org/10.1186/1745-6673-3-31
  3. Kahramansoy, N. (2024). Surgical smoke: A matter of hygiene, toxicology, and occupational health. GMS Hygiene and Infection Control, 19, Doc14. https://doi.org/10.3205/dgkh000469
  4. National Institute for Occupational Safety and Health. (1996). Control of smoke from laser/electric surgical procedures (DHHS Publication No. 96-128). U.S. Department of Health and Human Services. https://www.cdc.gov/niosh/docs/hazardcontrol/hc11.html
  5. Kirurgisk røg kan gøre sygeplejersker og læger syge. (2017). Sygeplejersken, 117(9), 36–37. https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2017-9/kirurgisk-roeg-kan-goere-sygeplejersker-og-laeger-syge