Ansvarlighed

Ansvarlig sårpleje til gavn for nutiden og fremtiden

Vi ønsker at opfylde nutidens behov for sårplejeprodukter af højeste kvalitet uden at kompromittere fremtidige generationers mulighed for at opfylde samme behov. Derfor arbejder vi på at drive virksomhed på den mest bæredygtige måde med ansvarlig brug af klodens ressourcer.

Vi har en bred portefølje af unikke kvalitetsprodukter, og sigter mod at optimere disse i samarbejde med vores leverandører.  

ESG-rapport 2023

Sådan reducerer vi vores aftryk gennem hele værdikæden

Hos Axel Madsen, prioriterer vi ansvarlighed højt og arbejder målrettet med bæredygtighed i forhold til miljø, sociale forhold og ledelsesadfærd. I 2023 oprettede vi en specialiseret afdeling som udover at udarbejde ESG-rapporten, arbejder målrettet med at styrke vores indsats på bæredygtighedsområdet og som i tæt samarbejde med vores underleverandører, har fokus på klimavenlig optimering af vores produktsortiment, emballage og generel drift.

Som grossist har vi ikke direkte indflydelse på produktdesign og hvilken emballage vores produkter pakkes ind i. Men med producentansvaret og emballagedirektivet i ryggen, har vi samtaler med vores leverandører om blandt andet at mindske emballagen til et minimum, uden at kompromittere varernes og dermed patienternes sikkerhed. Det er tanken, at med vores støtte og feedback, er vores leverandører bedre rustet til at optimere deres produkter og emballage, så den er tilpasset de høje standarder for kvalitet, sikkerhed og miljøhensyn der er rammerne for det skandinaviske marked.

 

Vores ansvars mål

Udviklingen mod nedenstående mål vil blive evalueret og præsenteret i en ESG-rapport.

Ansvarlighed i værdikæden

Først og fremmest skal vi have nuværende samarbejdspartnere ombord og sikre at vi alle følger samme etiske regelsæt. Derfor er vores mål, at alle samarbejdspartnere underskriver vores leverandøradfærdskodeks. Vores leverandøradfærdskodeks kan læses her.

ESG-rapportering

For at dokumentere vores engagement og være bedst muligt forberedt på kommende krav, har vi i Axel Madsen valgt at udarbejde vores første ESG-rapport (Environmental, Social, Governance), selvom vi endnu ikke er forpligtet i henhold til CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive).Vi ønsker at kortlægge og dokumentere vores rejse mod en stadig mere ansvarlig drift. Det er hensigten, at rapporten – som udarbejdes efter VSME (Voluntary Reporting Standard for SMEs), EU’s frivillige standarder for SMV’er – skal bidrage til øget transparens i forhold til, hvor vi står, og danne grundlag for vores fremtidige målsætninger.

Emballageoptimering

For bedst muligt at kunne støtte vores leverandører med miljøvenligt design af emballage, gennemgår vi emballagen for hele vores produktsortiment.

Trivsel

Vi arbejder målrettet på at styrke medarbejdertrivslen. Med afsæt i resultaterne fra vores trivselsundersøgelse styrker vi de områder, hvor der er indikation af, at der er plads til forbedring. Desuden arbejder vi kontinuerligt på at fastholde det høje niveau af trivsel blandt vores medarbejdere gennem løbende dialog og åbenhed mellem medarbejdere og ledelse. 

Interesseret i at høre mere?

Kontakt vores team for at høre mere om, hvordan vores medicinske løsninger kan gavne jeres organisation.

Kontakt os Se vores forskellige produkter