Vores mange forskellige leverandøre

Vi har i mange år haft et samarbejde med mange forskellige leverandøre indenfor sundhed og medicinal industrien.
Darco
Darco er en international koncern, der i mere end 25 år har specialiseret sig i produkter til fodbehandling og trykaflastning. Som markedsleder udvikler Darco konstant nye produkter indenfor aflastning af diabetiske sår, ortopædisk fodtøj, ankel bandager, støvler og postoperative sko - også til børn.

Darco tilbyder ligeledes et bredt sortiment af forebyggende og postoperative terapiprodukter til sport og fysioterapi, f.eks. ankelbandager og skinner, tape til kinesiologisk behandling mm.

Det tætte samarbejde med forsknings- og udviklingsteamet, som består af ortopædiske teknikere og produkt-designere med fodkirurgi som speciale, internationale medicinske selskaber og biomekaniske institutter, er grundlaget for innovativ forskning og produktudvikling. Det sikrer effektivitet og høj kvalitet.
Læs mere: www.darco-europe.com
Swan-Morton
Swann-Morton blev grundlagt i Sheffield i 1932 og er en af verdens førende producenter af kirurgiske knivsblade, skalpeller og skafter. Swann-Morton er et globalt firma, der står for kvalitet, præcision og pålidelighed. Swann-Morton er kendt for at kombinere traditionelle knivsblades egenskaber med den nyeste teknologi.

Swann-Mortons skalpeller og knivsblade er det foretrukne valg for mange af verdens kirurger, bl.a. på grund af et bredt og varieret udvalg af produkter bestående af omkring 70 forskellige bladtyper og 30 forskellige skafter. Produkterne anvendes også af praktiserende læger, sygeplejersker, fodterapeuter, dyrlæger og mange flere. Swann-Morton eksporterer til mere end 100 lande over hele verden og har etableret et omfattende netværk af forhandlere, der støtter de lokale kunder, og som sørger for et højt og kvalificeret serviceniveau.
www.swann-morton.com
Lohmann Rauscher
Lohmann & Rauscher og Axel Madsen Health Care har igennem mere end 40 år haft et godt og stabilt samarbejde, hvilket har dannet grundlaget for et bredt og dækkende sortiment til sundhedssektoren i Danmark. Kvalitet og mangfoldighed går hånd i hånd, når succes i behandlingen skal sikres. Som leverandør af produkter af høj kvalitet og i et bredt sortiment hører Lohmann & Rauscher til de foretrukne samarbejdspartnere. Sortimentet tilbyder et bredt udvalg af produkter til moderne behandling inden for sårbehandling, kompression, gipsbandagering, sportsskader, operation mm. Alle produkterne produceres under strenge krav til kvalitet. Vi kan derfor tilbyde en optimal og sikker løsning, som er tilpasset patienterne og de forskellige faser i behandlingen.
www.lohmann-rauscher.dk
Bfactory
Bfactory Health Products BV er en Hollandsk virksomhed, der har specialiseret sig i udvikling af medicinske produkter af høj kvalitet, baseret på medicinsk honning, Revamil og Vetramil. Deres vigtigste ingrediens, honning, er udvalgt på baggrund af indholdet af aktive stoffer, såsom flavonoider, enzymer osv. , der sikrer produkternes høje effektivitet.

Med udgangspunkt i Bfactory´s rødder på Wageningen Universitet i Holland, er videnskabelig viden omsat til praktiske og effektive produkter til såvel dagligdags lidelser som til professionel behandling af sår og infektioner mm. til både mennesker og dyr.

B-Factory stiller høje kvalitetskrav til deres produktsortiment for at sikre effektive og ensartede produkter.
www.bfactory.nl
Biomonde
BioMonde er en større virksomhed, der ligger i Barsbüttel i Tyskland, hvor deres aseptiske produktionsanlæg er placeret. BioMonde beskæftiger kliniske, tekniske og driftsmæssige specialister med henblik på at understøtte et voksende antal kunder rundt om i verden. Biomonde´s kernekompetence er professionel viden om og opdræt af fluearten Lucialla sericata, og hvordan disse kan udnyttes til at behandle sår hos mennesker og dyr.

Fluelarvernes evne til at fjerne infektion og nekrose i kroniske sår, har været kendt i flere hundrede år. Førende kirurger havde succes med fluelarveterapi indtil 1940´erne, hvorefter man i højere grad gik over til at bruge antibiotika i behandlingen af sår.
På grund af faren for resistensudvikling er der i dag et stort behov for alternativer til antibiotika. Derfor vinder naturlig behandling med fluelarver igen indpas i moderne sårbehandling. Forskning har vist at Fluelarveterapi udover debridering også stimulerer til hurtigere sårheling og bekæmper mikroorganismer og dermed infektion. Således anvendes BioMondes produkter - både frie larver og larver i poser - nu rutinemæssigt, hvor der er behov for hurtig oprensning af inficerede og nekrotiske sår. Det betyder besparelser i både tid og penge sammenlignet med konventionel behandling.
www.biomonde.com

Har du spørgsmål? så er vi klar til at rådgive

Vi er klar ved telefonen mandag til torsdag kl. 8.30 til 16.00 og fredag kl. 8.30 til 15.30 Eller skriv til  info@axel-madsen.dk
Kontakt os her
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram